Gå til produktoplysninger
1 af 1

Sydhav Forlag

Kvinder på kanten – Et forbryderalbum fra Odense 1879–1918

Kvinder på kanten – Et forbryderalbum fra Odense 1879–1918

Normalpris 349,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 349,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms. Levering beregnes ved betaling.
Title
Antal

Vil du have bogen signeret af forfatteren?

Kvinder på kanten

Bogen giver stemme til kvindelige forbrydere i Odense 1879–1918.

Bogen fortæller om kvinder, der var på kant med loven, men også med datidens kvinderoller. De voksede op i et samfund, hvor ægteskabet var kvindens vigtigste vej til social og økonomisk tryghed. De kvinder, der ikke blev gift, havde stor risiko for at ende på samfundets bund. Ofte opstod forbrydelserne, mens kvinderne var på vej mod bunden.

Rekonstruktioner

Bogen bygger på historiske straffeakter fra Odense Byfoged-arkiv og rekonstruerer kvindernes forbrydelser som levende fortællinger. Det er historier om tjenestepiger, ugifte mødre, fattige enker, byens ”glade piger” og kvinder, der lod sig forføre og stod alene med en svulmende mave.

De stjal cykler, så de kunne cykle hjem til familien. De lånte fra herskabets klædeskab, så de kunne møde til bal med rent undertøj. De spredte kønssygdomme og stak af fra sygehuset. Af frygt for at ende på fattiggården slog enkelte deres nyfødte børn ihjel.

Hver fortælling står som et selvstændigt portræt af en kvinde, der faldt uden for normerne. Tilsammen tegner fortællingerne et socialhistorisk billede af, hvordan køn, klasse, fattigdom og patriarkalsk lovgivning formede kvinders livsmuligheder i Danmark omkring år 1900.

Fortællingerne perspektiveres med kapitler om tjenestepigeliv, uægte børn, prostitution og synet på det, man dengang kaldte ”defekte kvinder”.

Stort format

Bogen udkommer i stort format og er rigt illustreret med gamle forbryderfotografier. Bogen henvender sig til læsere med interesse for kvindehistorie, kriminalitet og samfundets skyggesider.

Produktinfo

Forfatter: Søren Marquardt Frederiksen
Fysisk bog: 301 sider · Hardback · 218 × 307 mm
ISBN 978-87-92609-26-7

Uddrag fra anmeldelser

6 ud af 6 stjerner
”En medrivende rejse gennem Odenses underverden (…) Et værk i luksusklassen om Odenses fattigste kvinder. Vi mødes af grundige rekonstruktioner, der på detaljeret vis går i dybden med kvindernes liv, vilkår og kriminalitet.”
Kulturinformation

5 ud af 5 stjerner
”Det er et gribende indblik i en lang række af ofte ret unge kvinder og det liv der blev dem til del (…) Jeg kan virkelig anbefale bogen.”
Bogrummet

”rigtig god læsning (…) giver et ualmindeligt dybt indtryk af livet som udsat kvinde dengang.”
Historie-online
Se komplette oplysninger