Når folk læser de første sider i en bog, spørger de sig selv: Hvilken viden og oplevelser gemmer bogen på? Er det relevant for mig? Det skal fremgå i et enkelt og letlæst sprog. Brug kernesætninger, der fortæller det hele i koncentrat. Ligesom avisernes nyhedsartikler, der fortæller hele nyheden med fire-fem ord i rubrikken. Når du fanger læserens opmærksomhed, rejser du forventninger, som teksten skal indfri. Derfor er det vigtigt, at tekstindgangene ikke lover mere, end de kan holde.

 

Det er især omslag, bagsidetekst, brødtekstens første side og rubrikker, der sælger din bog. Det er bogens første anslag, der stemmer læseren enten negativt, positivt eller indifferent. Du skal give læseren fornemmelsen af, at der gemmer sig noget spændende og relevant bag de fire elementer. Hvis de ikke er interessante, er der risici for at folk ikke læser videre i din bog.

 

Rubrikker

 

Rubrikker skal være lige så stærke som en forsiderubrik på BT, så man føler, man er nødt til at læse teksten for at finde ud af, hvad det går ud på. Rubrikker skal gøre tre ting: skabe nysgerrighed, angive emne og vise hvilken målgruppe, emnet er relevant for.

 

Derfor skal du i rubrikken ikke nøjes med at skrive: ”Opskrift” eller ”Ny distribution”. Det er for ukonkret til at rejse forventninger. Det er bedre at skrive hvad  den nye distribution kan, hvilke problemer den løser. Det nytter heller ikke, at du har en abstrakt sætning i rubrikken: ”Meget er forbedret”. Hvad er forbedret? Hvordan? Og hvem er forbedringen relevant for?

 

Når en rubrik rejser så mange uafklarede spørgsmål, bliver læseren forvirret og mister interessen. Det er bedre at være konkret og fx stille et spørgsmål eller fokusere på konflikt: ”Når ny distribution gør jobbet til et mareridt”. Eller bruge bogstavrim og underfundighed som følgende rubrik, der stammer fra en artikel om en forbilledlig medarbejder der hedder Kit: ”Flere som Kit, tak!”

 

Hovedrubrikken

 

Hovedrubrikken må ikke være dunkel, gådefuld, uklar, ukonkret, abstrakt, floskuløs eller pralende. Eller indforstået som denne: ”Blumøller a/s vil også til fest på Skrøbelev Gods”. Den må heller ikke bare være en etiket i stil med ”Visioner”. Rubrikken skal være kort. Lange ord i rubrikken virker afskrækkende: ”Borgmesterforvaltningen vil forbedre sin service”. Undgå fagtekniske termer og abstrakte ord. Rubrikken må helst ikke være på mere end fem-seks ord.

 

Undgå klicheer i stil med ”Regeringen løber fra sit ansvar”, ”Ny dynamisk leder”, ”Revolutionerende ny printer”. Du skal heller ikke benytte et uklart sprog som i denne rubrik, hvor der er hele tre verbalsubstantiver: ”Fornyelse betyder både besparelser og udvikling.” Brug aktive verber og konkrete ord. Rubrikken skal rejse forventninger hos læseren. Han skal blive nysgerrig og mærke, at det er en nyhed, der er relevant for ham.

 

Du kan vælge mellem forskellige typer rubrikker:

 

Nyhedsartiklens rubrik

 

Nyhedsartiklens rubrik hvor hele historien er gengivet i kort form: ”Dårlig mødeledelse koster arbejdsdage.”

 

Spørgsmål

 

Stil et spørgsmål, der gør nysgerrig: ”Hvem ringer USA til i økonomiske krisetider?”

 

Allusion

 

Find en allusion, hvor du henviser til et kendt ordsprog eller fx en sang- eller filmtitel: ”Det bedste til mig og mine venner.” Du kan eventuelt skifte et ord eller to ud i den velkendte sætning, så allusionen er mere underspillet.

 

Metafor

 

Find en god metafor, der skaber overraskende billeder: ”Cykelgribben slår ned på Østerbro” er fra en pressemeddelelse om, at Københavns Kommune fjerner gamle cykler på Østerbro.

 

Citat

 

Et markant citat fra en interessant eller prominent person: ”Det er ikke nok at gøre sig umage.”

 

Paradoks

 

Et paradoks: ”Bosat i USA – ansat i Nordjylland.”

 

Provokation

 

En provokation som denne, der er fra Djøfbladet: ”Har djøferne en fremtid? Ja, desværre!”

 

Konflikt

 

Fokuser på problemer og konflikter der optager målgruppen: ”Unge og ældre taber i dårlige tider”, ”Krisen rammer djøferne”.

 

Lydeffekter

 

Brug lydeffekter med bogstavrim, som man ofte ser i reklamer. Her er det bogstaverne s, a og t, der går igen: ”Byggesager samler stadig støv.”

 

Sætningsemne

 

Rubrikken kan være et sætningsemne, der er en helsætning, hvor centrale led er skåret ud. Det bruger fx BT og Ekstra Bladet tit på deres spisesedler, fordi det skaber nysgerrighed. ”Slog konen ihjel”. Hvem slog konen ihjel? spørger man så og er nødt til at købe avisen, hvis man vil have svaret.

 

Underrubrikken

 

Hvis hovedrubrikken har gjort læseren nysgerrig, skal underrubrikken give ham en præcis forståelse for historiens essens. Underrubrikken beskriver historien i korte og faktuelle sætninger. Der skal være klare svar på de syv hv-spørgsmål: hvad, hvem, hvor, hvorfor, hvordan, hvornår og hvad så.

 

I den positive artikel om socialrådgiveren Kit, der tager ud og møder kommunes svage borgere hedder underrubrikken: ”Odense Kommune tilbyder sagsbehandling på byens fire væresteder. En god løsning for de svageste mener både socialrådgiver Kit Prüsse og borgerne selv”. Det giver enkle og klare svar på hvad, hvem og hvor. Underrubrikken skal næppe være på mere end to-tre linjer.

 

Mellemrubrikker

 

Mellemrubrikker er små vejskilte nede i brødteksten, der med tre-fire ord angiver indholdet i det kommende afsnit. De skal i kort form guide læseren gennem teksten. Rent visuelt er de med til at give læseren et hurtigt overblik, når øjet glider ned over teksten. Det bryder teksten op i små overskuelige dele, så teksten får luft og bliver letfordøjelig. Samtidig signalerer de struktur, overblik og hensyn til læseren.

 

Brødtekstens begyndelse

 

Hvis rubrikkerne har vakt læserens nysgerrighed, går han videre til selve brødteksten. Det er her, historien begynder at tage form. Det er her, du kan give læseren en sammenhængende forståelse for bogens indhold og hvorfor emnet er relevant for læserens liv og virke. Hvis du skriver gode begyndelser, der tilbyder konkret og interessant information, opbygger du tillid, så læseren måske læser hele teksten.

 

Hvis sproget i begyndelsen er uklart, eller hvis begyndelsen ikke indfrier de forventninger, rubrikkerne rejste, holder læseren op med at læse. Det gør han også, hvis du starter med upointerede baggrundsoplysninger, som læseren ikke ved, hvad han skal bruge til.

 

Mange forfattere vil gerne klæde deres læsere på med god information, så de starter deres bøger med faktuelle baggrundsoplysninger i stil med: ”I går blev der i kommunen holdt konference om arbejdsvilkår, hvor der blev kigget nærmere på økonomi, sygefravær, overarbejde og kvalitet. Til stede var …” Det er godt at være faktuel, men det er ikke altid spændende og det kan være svært at vurdere, om det er relevant. Det ville måske skabe mere interesse, hvis artiklen startede med at fortælle den vigtigste pointe fra konferencen.

 

Overordnet er der to slags begyndelser: For de læsere der på forhånd er interesseret i emnet, kan du bare servere indholdet, ligesom man gør i en nyhedsartikel. For de læsere der først skal gøres interesseret i emnet, kan du bruge en række litterære og retoriske virkemidler. Nedenstående liste viser, hvordan du kan skrive fængende begyndelser i det første afsnit.

 

Sådan skriver du fængende begyndelser

 

Ny undersøgelse

 

”Ny undersøgelse viser …” Det er altid godt at starte med en veldokumenteret nyhed: ”Kvinder gør bestyrelser mere effektive. Det viser en ny undersøgelse, hvor hele 70 % svarer, at de har oplevet større effektivitet, efter at de har fået flere kvinder i bestyrelsen.”

 

Problem

 

Et interessant og relevant problem fanger læserens opmærksomhed: ”Mange læger holder ikke deres ferier. De skubber en feriepukkel foran sig og opbygger stress. Det truer patienternes helbred.”

 

Faktum

 

Et slående faktum (eller paradoks) får journalisten til at studse: ”Undervisningsministeren vil have verdens bedste folkeskole, men kommunerne ansætter færre lærere til at undervise flere eleverne.”

 

Personlig beretning

 

Noget selvoplevet: ”Vi var lige flyttet i hus i Birkerød, og vi havde fået en søn og tjuhej, hvor det gik. Så blev jeg fyret på grund af en fusion. Jeg spurgte min kone om jeg måtte starte som selvstændig. Først var hun skeptisk, men så …” Lad dine kilder og cases komme med de selvoplevede historier.

 

Eksempel

​

Et konkret eksempel gør sagen nærværende og levende. En artikel om lærermangel, kan kort beskrive en konkret case, hvor man følger en time i en skole, hvor klassekvotienten er høj, og eleverne sidder og venter på en vikar.

 

Citat

 

Et interessant citat kan virke tankevækkende og sige meget med få ord. ”Vi er så rige, at vi kan købe hele verden!” Sådan sagde finansministeren, da han fremlagde den nye finanslov. Men vi er åbenbart ikke så rige, at vi har råd til at ansætte lærere til skolerne.” Et citat fra en prominent person eller en autoritet, som læserne anerkender, har stor effekt, når du vil trække læserne ind.

 

Provokation

 

En provokerende udtalelse kan få læserne til at spidse ører: ”Skolelærerne udfører ikke deres arbejde ordentligt. De svigter deres opgaver over for børnene.” Selvom provokationen er et citat fra en kilde, skal det bruges med måde, så provokationen ikke virker så stødende, at læseren bliver frastødt og undlader at læse artiklen færdig.

 

Scene

 

En scenisk beskrivelse der etablerer sted, personer og stemning er et effektivt middel til at trække læseren ind i en tekst. Beskriv en episode som en scene med handlinger og replikker. Det har den fordel, at læseren bliver iagttager, han er ”selv til stede”. Den sceniske beskrivelse må ikke være for lang. Her et eksempel på en miniscene fra artiklen om Kit: ”Når Kit efter en endt arbejdsdag pakker sit mobile kontor bestående af mobiltelefon, printer og bærbar pc sammen, er det altid med en god følelse i maven.”

 

Historie

 

Fortæl en historie: ”Mens Hans Gammeltoft-Hansen endnu var professor på Københavns Universitet, spurgte en yngre, kvindelige lektor i økonomi ham, hvad hans ønskejob var. Hans Gammeltoft-Hansen kunne kun komme i tanke om én juridisk stilling, der syntes mere attraktiv, end den han havde i forvejen: Folketingets Ombudsmand.”

 

In medias res

 

Brug In media res, hvor man starter midt i scene, og ikke helt forstår hvad der sker, og derfor bliver nysgerrig: ”Hans Gammeltoft-Hansen blev usikker. Hvad skulle han svare den unge kvinde? Efter lidt betænkningstid svarede han: Ombudsmand. Det var den stilling, han gerne ville have.”

 

Spørgsmål

 

Stil et spørgsmål, som læseren synes er relevant: ”Hvorfor bliver de offentlige bygninger ikke renoveret?” Læserne vil altid gerne høre svaret på et godt spørgsmål. Hvis læseren ikke umiddelbart synes, det er et relevant spørgsmål, må du forklare, hvorfor det også berører deres liv.

 

Korte sætninger

 

Brug korte sætninger. Det er let at læse.

​

​

​

​

​