I et interview er det intervieweren, der styrer samtalen. Det er dig, der har overblikket over formål og hvilke svar der skal til for at indfri det formål. Derfor skal du ikke være bange for at tage styringen og bestemme, hvad der tales om, og hvornår I går videre til næste punkt.

 

Når du skal interviewe er der fire nøgleord:

 

Du skal spørge

Du skal lytte

Du skal være åben

Du skal være kritisk

 

Spørg

 

Et interview er en professionel samtale, hvor intervieweren spørger for at få noget at vide. Der er en klar rollefordeling: Intervieweren spørger, og kilden svarer. Stil enkle og neutrale spørgsmål, der giver kilden mulighed for at svare. Vær ikke bange for at spørge ”dumt”: ”Hvad mener du med det? Hvorfor er det sådan? Kan du give et eksempel?” Akademikere og uerfarne interviewere er ofte bange for at vise, at de ikke forstår svarene og undlader at stille opfølgende spørgsmål. Det er en af de største og hyppigste fejl i interviews. At fagfolk får lov til at sige ting, som de selv forstår, men som læserne ikke forstår. Derfor skal du spørge, indtil du har forstået det, der bliver sagt. Hvis du ikke har forstået kildens svar, vil din læser heller ikke forstå det.

 

Lyt

 

For en uerfaren interviewer kan det være svært at lytte til det, kilden siger. Fordi man er nervøs, bange for at lyde dum eller for ikke at huske sine spørgsmål. I løbet af et interview vil der næsten altid være dårlige svar, svar som intervieweren ikke forstår, noget hun undrer sig over eller noget der er indforstået og ukonkret. Hvis du ikke lytter med fuld opmærksomhed, opfanger du ikke de dårlige og indforståede svar.

 

Det er vigtigt, at du tør reagere spontant med undren. Hvis du undrer dig over noget, kilden siger, vil din læser også undre sig. Lyt til kildens svar og lyt til din egen undren. Spørg ind til det, du undrer dig over: ”Du sagde før …, hvad mener du med det?” Lad kilden tale ud, og vær ikke bange for pauser. Se kilden i øjnene, og vis, at du lytter. Kun ved at lytte nøje efter, kan du høre, hvornår der dukker noget uventet og interessant op.

 

Vær åben

 

Akademikere og uerfarne interviewere vil ofte gerne være venner med deres kilder. De vil gerne vise dem, at man står på samme side og har fælles interesser. Du er afhængig af at have et godt forhold til både kilder og læsere, og det vil uden tvivl påvirke din evne til at lytte til dine kilder med åbenhed. Men dine holdninger og sympatier må ikke farve dine ord og dine spørgsmål.

 

Du bevarer kun en troværdighed over for dine læsere, hvis du viser, at du kan skildre emnerne åbent og objektivt. Åbenhed er også en forudsætning for, at du kan se de svage sider i dine kilders svar. Hvis du går ind i et interview med en holdning om, at kilden er sympatisk, så ser du ikke, at kilden måske giver svar, der er overfladiske og abstrakte. Derfor er det vigtigt, at du går ind til alle interview med åbent sind, fri for både anti- og sympatier.

 

Vær kritisk

 

Det er både i kildens og læserens interesse, at du spørger kritisk til det kilden siger. Det betyder ikke, at I skal blive uvenner og være uenige. Det betyder, at du efterprøver det, som kilden siger. Taler kilden om et søslag, der fik afgørende betydning for udfaldet af en krig, kan du spørge: ”Hvordan fik det afgørende betydning? Hvad ville der være sket, hvis søslaget havde fået en anden udgang? Hvilke kilder bygger du det på? Kan du give et eksempel?”

 

Kritiske spørgsmål er kun med til at kvalificere kildens svar. Det giver kilden mulighed for at give bedre svar. Kilden har ikke altid selv fornemmelse af, om hans svar er tilfredsstillende for andre, det er din opgave at vurdere. Derfor er det vigtigt, at du tør stille kritiske spørgsmål. Læserne vil også have svar på de spørgsmål, de stiller sig selv. Du skal derfor ikke være bange for at stille ”frække” spørgsmål. Når du spørger kritisk, lader du dig styre af din undren. Du spørger: ”Hvorfor, kan det være rigtigt, og andre vil måske sige …” Stil de spørgsmål som læserne ville stille. Gem de kritiske spørgsmål til anden halvdel af interviewet og stil kritiske spørgsmål til alle kilder.

 

Tre slags interviewpersoner

 

Der findes tre slags interviewpersoner: en der har ekspertviden, en der har meninger, og en der har erfaringer. En kilde kan godt være alle tre slags kilder. En tillidsmand kan have en faglig viden om arbejdsmiljø. Han kan have en både personlig og faglig mening om virksomhedens arbejdsmiljø. Og han kan have konkrete erfaringer med arbejdsmiljøet. Din brug af kilden afgør, hvilken type han optræder som i interviewet.

 

Din rolle ændrer sig, alt efter hvilken type kilde du sidder over for.

 

Eksperten

 

Eksperter kan være fagpersoner og eksperter på bl.a. universiteter, kommuner eller andre virksomheder. Eksperten har en viden, men ikke altid en forståelse for at formidle den til lægfolk. Din rolle over for eksperten er at være ”dummepeter”, der søger viden og perspektiv. Stil dumme spørgsmål på læserens vegne. Spørg efter facts, statistikker, undersøgelser, erfaringer fra andre brancher, byer og lande.

                     

Partskilden

 

Partskilden kan være fx politikere, interesseorganisationer, ledere, medarbejdere, myndigheder eller lokalbefolkning. Partskilden har en holdning, og din rolle er at få holdningerne frem. Først spørger du, om partskildens holdninger og giver ham mulighed for at forklare, hvad han mener. Dernæst spiller du ”djævlens advokat” og spørger kritisk ind til hans holdninger og konfronterer ham med modpartens holdninger. Det sidste er vigtigt.

 

Spørg efter forklaringer (hvorfor?) og eksempler. Undlad at diskutere med din kilde. Læg i stedet kritiske synspunkter over på andre: ”Nogle vil måske sige at …”

 

Erfaringskilden

 

Erfaringskilden er folk der har oplevet noget på egen krop, oftest ”almindelige mennesker”. Din rolle over for erfaringskilden er at være fødselshjælper, der søger oplevelser, erfaringer og følelser. Vis, at du forstår deres situation. Hvis kilden ikke er vant til at blive interviewet, kan det være nødvendigt at være støttende og hjælpende som lægen, der udspørger en patient. Men også over for denne kilde skal du stille kritiske spørgsmål.

 

Spørg efter konkrete oplevelser: ”Hvad skete der? Hvad gjorde du? Hvad tænkte du?” Giv læseren mulighed for at leve sig ind i erfaringskildens oplevelser.

 

Interviewets faser

 

Interviewet har ofte en række faser, hvor du skal gøre forskellige ting.

 

Forberedelse

​

Når du bruger interview til forresearch er det en god idé at vide, hvad du leder efter, men du skal også være åben over for det uventede. Når du bruger interview til portrætter og målrettet research skal interviewet være planlagt på forhånd. Inden du går ud til kilden, skal du vide, hvad du vil bruge kilden til. Hvilken rolle de skal spille i dine bøger. Du skal vide nogenlunde, hvad de vil svare. Du skal også vurdere, hvad de har mulighed for at svare på.

 

God forberedelse giver dig en ro, så du bedre kan lytte til kildens svar. Skriv en liste med de punkter og spørgsmål, du som minimum vil have gennemgået. Brug kun ét stykke papir til dine spørgsmål. Skriv korte og overskuelige sætninger med luft omkring, og fremhæv nøgleord. Du skal være i stand til at orientere dig ved et enkelt blik på papiret. Bruger du diktafon, så tjek at du har 100 % styr på teknikken og ikke fumler med batterier og knapper. Forberedelse indebærer også tanker om, hvordan man skal præsentere sig, og hvilken slags tøj man skal have på, så man fremtræder neutral over for kilden.

 

Præsentation

 

Jo mindre kilden kender til dig, og jo mere uerfaren kilden er med at blive interviewet, jo større behov vil der ofte være for, at du præsenterer dig grundigt. Folk kan være betænkelige ved at stikke næsen frem, især hvis det handler om ømtålelige sager. Derfor har din kilde brug for en præcis forståelse for, hvad du vil bruge hende til, og hvilken rolle hun spiller i den færdige artikel.

 

Jo tydeligere en forståelse kilden får for dit ærinde, jo bedre svar vil hun også kunne give dig. Præsenter dit ærinde og vinkel åbent. Er hun nølen, kan du please din kilde. Fortæl at hendes historie er vigtig for andre og sig: ”Det lyder interessant, kan du fortælle mere om det?” De fleste kilder har travlt og vil gerne vide, hvor længe interviewet varer. Sikr dig at hun sætter tid nok af, så hun ikke rejser sig op midt i interviewet.

 

Mødet

 

Hvis kilden ikke kender dig, vil hun bruge de første 20-30 sekunder til at danne sig et indtryk af dig. Hvis det er et dårligt indtryk, hun får, bliver det et dårligt interview. Se kilden i øjnene, og giv et fast håndtryk. Vis, at du er målrettet, og ved, hvad du vil have. Smalltalk er ofte en god måde at starte et interview på. Det giver kilden en mulighed for at se dig an og slappe af. Det er dig, der indleder smalltalken. Forbered nogle småting, I kan småsnakke om. Det kan være et billede på væggen, en arbejdsopgave eller vejret.

 

Interviewets første halvdel

 

Når præsentationen og smalltalken er ovre, starter interviewet. Begynd med de nemme og uproblematiske spørgsmål. Dem der udelukkende ser sagen fra kildens synsvinkel. Pleas’ hende og sig: ”Det lyder interessant” og nik bejaende. Vis, at hun har din fulde opmærksomhed.

 

Fokuser på hvad? (hvad skete der?), hvordan? (beskrivelse af de nærmere omstændigheder) og hvorfor? (forklaring på hvorfor det sker). Se også listen nedenfor med verdens ti bedste spørgsmål og terp dem.

 

Læg hovedet på skrå, og brug papegøjeteknikken, hvor du gentager kildens pointer og centrale ord. Det vil ofte få kilden til at uddybe sit udsagn og komme med bedre forklaringer og eksempler.

 

Jo mere personorienteret artiklen skal være, jo mere skal du også ”interviewe” alt det, der er udenom, fx tøj, gestik, stemmeføring, rummet I sidder i. Noter de konkrete iagttagelser ned.

Det er dig, der styrer interviewets forløb. Du har papiret med dine spørgsmål foran dig, nøgleord er markeret med gult. Du sørger for, at I kommer igennem de vigtigste punkter. Men du skal også være åben over for at improvisere og følge op på de svar, kilden kommer med. Lad hende snakke. Måske dukker der noget uventet op, som du ikke var forberedt på. Og som du kan bruge.

 

Omvendt, hvis kilden sludrer eller løber ud ad en tangent, du ikke kan bruge til noget, så marker venligt med en diskret løftet pegefinger, at du gerne vil tale om noget andet. Vær ikke bange for at styre. Det forventer kilden, at du gør. Sig: ”Det lyder interessant, men jeg vil gerne vende tilbage til …”.                 

                     

Interviewets anden halvdel

 

I anden halvdel tager du fat på de kritiske spørgsmål. De spørgsmål, som undersøger, om det, hun siger, nu også er rigtigt. Du skal ikke ændre adfærd og blive fjendtlig. Du skal fortsat være venlig og lyttende. Du må ikke blive part i sagen og diskutere med kilden. Vis, at det ikke er dig, der er kritisk over for kilden: ”Nogle vil måske indvende at …” og ”Du sagde før, at den nye strategi vil løse en række problemer, men ligner den nye strategi ikke den, der blev afprøvet sidste år? Hvad er forskellen på de to strategier?”

 

Giv kilden tid til at argumentere og forsvare sine synspunkter. De kritiske spørgsmål kan være spørgsmål, du har forberedt, eventuelt ved hjælp af andre kilder, men det kan også være spørgsmål, som dukker op i interviewets første del, og som du gemmer til anden del.

 

Guldkorn i interviewets slutning

 

Som interviewer kan man ofte opleve, at der sker en ændring med kilden, når man har gennemgået alle spørgsmålene. Det er ofte først, når interviewet er overstået, at kilden begynder at slappe af og lader paraderne falde og viser et mere oprigtigt billede af sig selv. Det giver mere frie udtalelser, så de bedste citater ofte falder, når kilden tror, interviewet er slut.

 

Når I er nået igennem spørgsmålene, er det derfor en god idé at vende tilbage til de centrale temaer og pointer. Gentag kildens hovedpointer i kort form. For at sikre dig, at du har forstået dem og for at få hende til at fortsætte. Sig fx: ”Betyder det så at …”. Forsøg at holde samtalen i gang, og spørg ind til aspekter eller perspektiver, som I kun har strejfet.

 

Du kan afslutte med nogle friløbsspørgsmål: ”Hvad tror du, der kommer til at ske fremover? Er der noget, vi ikke har talt om? Er der andre, du synes, jeg skal tale med? Hvad kan de sige?”

 

Aftaler med kilden

 

Kilden vil måske have lov til at se interviewet inden det bliver trykt. For at godkende den. Som journalist er det dig, der bestemmer, hvad der skal stå i artiklen. Det er ikke kilden. En dagbladsjournalist skal kun give sin kilde lov til at se de steder, hvor kilden er citeret. Og kilden har kun lov til at rette, hvis der er noget intervieweren har misforstået eller skrevet forkert.

Din rolle er anderledes. Du har ofte et ansvar for, at kilden tager sig godt ud i interviewet, og at hun kan se sig i spejlet bagefter. Folk kan sige ting, som de bagefter fortryder. Især uerfarne kilder kan tale over sig og sige ting, som de ikke kan overskue konsekvensen af.

 

Som interviewer er du dine kilders advokat. Hvis de siger noget uheldigt, er det din opgave at fortælle dem, hvordan deres svar vil virke og eventuelt give dem mulighed for at give et bedre svar

 

Derfor er det en god idé, at du inden interviewet giver dine kilder fortrydelsesret. Lad dem forstå, at de har mulighed for at ændre udtalelser, de ikke vil have med. Det skaber en større åbenhed. Aftal med kilden, at de får interviewet til gennemsyn, inden det bliver trykt. Men de har ikke lov til at skrive store dele af teksten om. Det er ikke kilden, men dig der skriver teksten.                 

 

Notat eller optagelse?

 

Skal du optage interviewet eller nøjes med at tage notater? Der er fordele og ulemper ved begge metoder.

 

Når du optager, har du mulighed for udelukkende at spørge og lytte. Omvendt kan det være et stort arbejde at udskrive det, du har optaget. Når du tager notater, vil du automatisk bearbejde det, kilden siger, når du nedskriver hendes ord. Det gør dig mere kritisk og opmærksom over for, hvad der er væsentligt at få med, og hvad der ikke er så vigtigt. Det gør det nemmere for dig at skrive teksten. Omvendt er der risiko for, at du bruger dine egne ord, når du tager notater, og ikke kildens ord, og for at du måske misforstår noget. Kilder siger tit, at de ikke kan genkende deres egne ord, når de står i en artikel. Netop fordi intervieweren har brugt notatteknik. Optagelser giver dig derimod mulighed for at være mere loyal over for kildens ord.

 

Notatteknikken er bedst at bruge i emneorienterede interview. Her er fokus på fakta, eksempler og argumenter. Når du tager notater, skal du nedskrive tal, fakta, eksempler, centrale pointer og markante udsagn. De markante udsagn skal nedskrives ordret. Hvis du ikke fik nedfældet alle ord i en god sætning, så sig: ”Vil du lige gentage det du sagde, så jeg får det hele med?” Når du bagefter skriver interviewet, vil det meste af artiklen bestå af dine opsummeringer af det, kilden sagde. Citater vil kun blive brugt til vigtige udsagn fra kilden.

 

Det er en god idé at optage, når du skal lave lange interview, eller når vi skal tæt på kilden som person. Når vi vil høre kildens egne ord. Men selvom du optager, kan det være en god idé under interviewet at nedfælde ting på et papir, som du vil vende tilbage til, når kilden er færdig med at snakke.

 

Når du udskriver interviewet, skal du ikke nedskrive kildens talestrøm ord for ord. Bortrediger pauser, øh’er, gentagelser, fraser, fyldord, afbrudte sætninger og talesprogets brug af vendinger som ”ikke også?”. Kildens ord skal være flydende prosa.

 

Optagelser giver mulighed for at lade meget af artiklen bestå af citater og eventuelt dine spørgsmål. Hvis kilden ikke siger noget interessant og har et kedeligt eller dårligt sprog, er det dog bedst at opsummere indholdet med dine egne ord og kun nøjes med at bruge korte citater.

​

Verdens ti bedste spørgsmål er enkle og åbne spørgsmål

​

• Hvad skete der?

• Hvad mener du?

• Hvorfor er det sådan?

• Hvad er mulighederne nu?

• Hvordan vil du beskrive det?

• Hvad var vendepunktet?

• Hvad sagde han?

• Hvordan er det?

• Hvad tænkte du?

• Kan du huske et eksempel?

​

Typiske interviewfejl der giver dårlige svar

​

• Du må ikke komme med påstande. Sig ikke: ”Det er et stressende arbejde, du har”. Men: ”Hvordan er dit arbejde?”

• Du må ikke stille to spørgsmål på én gang: ”Hvor oplever du stress? Og hvorfor er stress blevet så udbredt i dag?” Kilden vælger det nemmeste spørgsmål og glemmer det andet. Stil et spørgsmål ad gangen.

• Du må ikke stille lukkede spørgsmål. Sig ikke: ”Er dit arbejde stressende?” Lukkede spørgsmål giver kun mulighed for at svare ja eller nej. Det bremser samtalen og giver dårlige svar. ”Hvordan oplever du dit arbejde i forhold til stress?” er bedre.

• Du må ikke stille ledende spørgsmål. Spørg ikke: ”Er det ikke et stressende arbejde du har?” Ledende spørgsmål får kilden til at føle, at der bliver lagt ord i munden på hende – og hun klapper i.

• Du må ikke tage parti. Sig ikke: ”Det er vist en dårlig måde, du tilrettelægger dit arbejde på?” Du diskuterer ikke med kilden, men lytter til hende. Hvis du diskuterer med kilden, bliver hun enten vred på dig eller mister tilliden til dig. Din rolle er at lytte, ikke at mene. Læg kritik over på andre: ”Nogle vil måske mene, at …”

• Du må ikke vise kilden, at du ikke kan lide hende. Du skal vise, at du er neutral og oprigtigt interesseret i at høre hendes historie. Ofte er det en god idé at please kilden. Det vil sige at du viser hende, at du synes hendes historie er interessant og vigtig.

• Du skal ikke være solidarisk med kilden og gøre hendes historie til din historie. Så bliver du indforstået og mister den kritiske distance.

• Undgå ord og formuleringer der kan støde eller provokere kilden. Der er forskel på, hvordan du skal tale til en leder og en menig ansat. ”Der er vel super stress på i situationer med spidsbelastning?” passer muligvis ikke til lederen, men måske til flaskedrengen. Tilpas dit sprog efter kilden.

​

​

​

​

​

​

​