De retoriske og journalistiske spørgehjul giver dig et overblik over, hvilke muligheder du har, når du skal skrive om et emne. Når du har idégenereret på vinkler i findefasen, skal du vælge nogle få vinkler, du vil undersøge nærmere i researchfasen. I denne fase skal du vende blikket ud mod verden og have styr på fakta. Kan du køre historien hjem? Eller er du nødt til at skrotte vinklen, fordi du ikke kan finde dokumentation og kilder, der understøtter vinklen?

​

Grundresearch og målrettet research

​

Researchfasen deler man op i to faser: Grundresearch og målrettet research. Grundresearch følger efter idégenerering. Målet i grundresearch er at opspore og undersøge fakta i forhold til de vinkler, du har udvalgt fra idegenereringsfasen. Vær i åben modus og lyt til din undren. Følg med, hvis der er noget, der gør dig nysgerrig. Du folder emnet ud og får styr på de mulige vinkler, researchen giver dig. Du taler med kilder, undersøger skriftligt materialer og er åben over for alle muligheder.

 

Søg holdninger, erfaringer og viden, der kan udfolde emnet. Det næste skridt er målrettet research. I den fase har du foldet emnet ud og ved, hvilke vinkler de faktuelle forhold giver dig mulighed for at vælge. Du beslutter dig for en konkret vinkel. Dernæst udvælger og opsøger du kilder og informationer, der kan understøtte den valgte vinkel.

​

I denne tekst finder du en række spørgemodeller, der hjælper dig til at undersøge sagens faktuelle forhold på en systematisk måde. Du bruger spørgemodellerne til at af- eller bekræfte de vinkler, du har fundet i researchfasen. Samtidig kan de svar, du finder, hjælpe dig til at få idéer til nye vinkler.

 

Hændelse, fænomen eller problem?

 

Først skal du i grundresearchen afgøre, om din vinkel har potentiale til at blive en god historie. Det finder du ud af ved at afgøre, om historien er en hændelse, et fænomen eller et problem. Hvis vi ser bort fra en række arketypiske historier som fx prominenshistorier, human interest-historier og store, tilbagevendende begivenheder (som fx Folketingets åbningsdebat og præsidentvalg i USA), så er det som regel kun problemer, der er gode journalistiske historier.

​

Det er en isoleret hændelse, at en kommune indfører robotteknologi i ældreplejen. Hvis det sker flere steder i landet, er det ikke bare en hændelse, men et fænomen. Men er det også et problem? Hvad sker der ved, at ældre får gjort rent af robotter? Går de glip af noget? Hvis det betyder mindre menneskelig kontakt, øget ensomhedsfølelse og som følge deraf måske øget skrøbelighed og sygdom, er det et problem. At studerende på universiteterne ikke får mange undervisningstimer er et fænomen. Men er det også et problem? Hvis de få undervisningstimer betyder en forringet uddannelse eller et større frafald, er det et problem. At indvandrerdrenge ikke tager en uddannelse er et fænomen. Men er det også et problem? Det er et problem, hvis det betyder øget kriminalitet eller øget fattigdom blandt indvandrere.

 

Når du vil skrive om et emne, der falder uden for de slående og oplagte grundfortællinger, skal du finde problemet i fænomenet. Hvis du kun skriver om hændelser og fænomener, og du ikke kan finde det problematiske perspektiv, er det måske ikke en god historie. Spørg dig selv, hvem eller hvad går det ud over? Hvem har noget på spil i den historie, jeg vil skrive om? Hvem er sagens aktører, og hvem har noget i klemme?

​

Vær opmærksom på, at et fænomen kan indeholde flere problemer. Fx kan indvandrerdrenges manglende uddannelse pege på flere problemer: De får ikke gode job og fastholder deres familier i fattigdom. De føler afmagt over for det danske samfund og lever i et parallelsamfund. Indvandrerkvinder kan ikke finde mænd, der matcher deres niveau. Skolerne er ikke gode nok til at fange indvandrerdrengenes interesser. Deres ringe levestandard medfører usund livsstil og øgede udgifter til hospitalsvæsnet og så videre.

​

Hurtigskriv eller lav en mindmap om mulige problemer. Brug topikken til at undersøge problemerne systematisk: Hvilke økonomiske problemer bliver skabt af indvandrerdrengenes manglende uddannelse? Hvilke medicinske, psykologiske, æstetiske, sociale (osv.) problemer skaber fænomenet? Definér de væsentlige problemer og gå videre med dem i din research.

 

Journalistiske vinkler tager som regel udgangspunkt i problemer, men du behøver ikke gøre problemet til dit hovedærinde. Vinklen kan være orienteret om en løsning, så du fx tager udgangspunkt i problemet med øget ensomhedsfølelse blandt ældre og laver en reportage fra en kommune, der samler de ældre i en kortklub.

 

Wall Street Journal-modellen

 

Når du har undersøgt, om din vinkel peger på et problem, skal du finde ud af problemets karakter og omfang. Til det formål kan du stille fem spørgsmål, der har til formål at kvalificere problemets væsentlighed. De fem spørgsmål kaldes Wall Street Journal-modellen. Den undersøger omfang, årsag, konsekvens, modtræk og perspektiver. Ved fx at undersøge omfanget af øget ensomhed blandt ældre pga. robotteknologi, finder du måske ud af, at problemet med ensomme ældre er så stort, at det gælder en tredjedel af alle ældre. Det kan blive til en vinkel om, at den nye robotteknologi har en utilsigtet bivirkning.

​

Kigger du på problemets konsekvenser, finder du en række perspektiver, fx at ensomheden truer deres sind og helbred. Det kan blive til en vinkel om øgede udgifter til medicin og hospitalsindlæggelser. Kigger du på modtræk, kan du måske lave en stemningsreportage fra sociale arrangementer, der får de ældre til at mødes og danse. Eller at kommunerne ikke gør nok for at hindre de utilsigtede bivirkninger.

​

Du kan bruge Wall Street Journal-modellen til at kvalificere dine idéer, når du laver opsøgende journalistik. Modellen sikrer, at din idé har en bredere relevans. Men du kan også bruge modellen til at kigge kritisk på de store fælleshistorier, hvor der hurtigt opstår konsensus i mediernes vinkling. Det kan give nye perspektiver og evt. en kritisk kontravinkel. Måske er problemet med robotteknologi i ældreplejen ikke så stort, som de andre medier gør det til? Måske har robotteknologien også positive konsekvenser?

 

Brug din research til at finde svar på de fem nedenstående spørgsmål. Undersøg dem alle, men fokusér og bór i et af spørgsmålene i din artikel. Det giver dybde. Hvis du finder interessante svar i flere af spørgsmålene, kan du dosere svarene i en række artikler over flere dage. Det fastholder læsernes interesse i en sag og giver dem hver dag nye perspektiver på sagen. Lav evt. en mindmap til at idégenerere på mulige svar, som du efterfølgende researcher på. Tegn en gren til årsager og skriv hypotetiske stikord. Ny gren til konsekvenser osv. De fem spørgsmål i Wall Street Journal-modellen lyder:

​

• Hvad er problemets omfang?

• Hvad er årsagen til problemet?

• Hvad er konsekvensen af problemet?

• Hvilke modtræk er der i forhold til problemet?

• Hvad er perspektiverne, hvis problemet ikke bliver løst?

 

Hv- spørgsmål

 

De syv journalistiske hv-spørgsmål er en reminiscens fra en klassisk retorisk spørgemodel. Den kan du bruge, når du udfører målrettet research, hvor du skal have styr på det faktuelle i historien. Det er fakta, læseren er interesseret i. Det, der kendetegner de syv hv-spørgsmål, er, at det er åbne og enkle spørgsmål og ikke ledende, lukkede eller komplicerede spørgsmål. Åbenheden giver dig mulighed for at se på sagen med fænomenologiske briller, dvs. uhildet og uden forudfattede meninger.

​

Enkelheden giver kilden mulighed for at give gode svar, fordi fokus er på svaret og ikke på interviewerens spørgsmål. Brug de syv spørgsmål som åbne spørgsmål både i din research, og når du interviewer kilder. Formulér dem som korte spørgsmål.

 

Spørgsmålene bruges primært til at undersøge fakta i begivenheder, når der er sket noget. Men de kan også bruges til at undersøge personer, idéer og fænomener. Fortælleteknisk bruger du svarene til hurtigt at give læseren et overblik over sagen ved at give svarene på de fire første spørgsmål i rubrik og underrubrik. De fire første spørgsmål (hvad, hvem, hvor og hvornår) er beskrivende. ’Hvorfor’ ser på årsag og forklaringer. ’Hvordan’ kan være både beskrivende og forklarende. ’Hvad så’ ser på konsekvenser og løsninger.

​

• Hvad er der sket?

• Hvor er det sket?

• Hvem er det sket for?

• Hvornår er det sket?

• Hvordan er det sket?

• Hvorfor er det sket?

• Hvad skal der så ske?

 

Partikel, bølge, felt

 

Den følgende model låner begreber fra fysikkens verden. Du kan benytte den til at definere emnets væsen, relation og udvikling. Brug modellen til at undersøge ting, idéer og fænomener i grundresearchen, hvor du skal finde ud af, hvor den interessante historie ligger.

​

Partikel

 

Se emnet som en isoleret enhed. Hvad karakteriserer ældreplejen? Hvordan udføres den? Og mere specifikt: Hvad kendetegner brugen af robotteknologi i ældreplejen?

​

Bølge

 

Se emnet som et fænomen, der udvikler sig. Hvordan har ældreplejen udviklet sig historisk set? Bliver der brugt flere eller færre midler? Er de ældre mere eller mindre ensomme i dag?

 

Felt

 

Se emnet som del af et mønster eller system. Hvilken overordnet plan har kommunen med at indføre robotteknologi i ældreplejen? Hvordan passer robotteknologi ind i det kommunale system? Hvad afspejler de ældres ensomhed? Hvad siger det om vores samfund?

 

Den retoriske grundmodel

 

Den klassiske retorik har udviklet en model, der kan bruges til at undersøge og definere et emne. Brug den i din grundresearch, når du skal undersøge og væsensbestemme fænomener, ting, personer og idéer. Det kan give dig en større forståelse for dit emne og idéer til, hvor de gode vinkler er.

​

Definition

 

Hvordan definerer man ensomhed?

 

Genre

Hvilken slags ensomhed oplever de ældre?

 

Forskel

 

Hvad er forskellen på fx unges ensomhed og ældres ensomhed? På ældre, der er ensomme, og ældre, der ikke er ensomme?

 

Sammenligning

 

Hvad kan fænomenet sammenlignes med?

 

Modsætning

 

Hvordan adskiller danske ældres ensomhed sig fra fx ældres oplevelser af ensomhed i fx Italien og Polen?

 

Etymologi

 

Hvad er ordets oprindelse? Hvad betyder det, og hvordan er det brugt gennem tiderne?

 

Årsager

 

Hvorfor er de ældre ensomme?

 

Virkninger

 

Hvilke konsekvenser har ensomheden for dem? Og for os andre?

 

Personprofilen

 

Når du skal skrive om en person i portrætter, kan du bruge denne retoriske model. Den kortlægger personens liv, væsen og gerninger, så du får et overblik over, hvor den interessante vinkel i portrættet er. Undersøg og besvar spørgsmålene i din grundresearch.

​

Navn og identitet

​

Hvad/hvem er han?

​

Fysisk karakteristik

​

Hvad er hans kropsbygning, udseende, tøjstil, udstråling, mimik og etnicitet?

 

Social karakteristik

 

Hvad er hans afstamning, opvækst, uddannelse, arbejde, familieforhold, vennekreds, bopæl, omdømme, magt og økonomi?

​

Psykologisk karakteristik

​

Hvilke karaktertræk og færdigheder har han? Tænker han med hjertet eller intellektet? Er han kolerisk eller fattet, gavmild eller smålig, indadvendt eller udadvendt, kreativ eller kontrollerende, doven eller energisk, venlig eller brysk? 

 

Fortid

​

Fortid afdækker du med følgende spørgsmål: Tilstødende omstændigheder: Hvad er der sket for ham? Handlinger: Hvad har han gjort? Ytringer: hvad har han sagt?

 

Nutid

​

Nutid undersøger du med følgende spørgsmål: Interesser: Hvilke sager er han engageret i? Omverden: Hvordan ser omverdenen på hans aktiviteter?

​

Fremtid

​

Fremtid afdækker du med følgende spørgsmål: Hensigt: Hvad er hans planer? Potentiale: Har han evner til at indfri dem? Vilkår: Er de ydre vilkår gunstige for hans planer?

​

​

​

​

​