Nyheder

Tips til grupperådsmødet!

Grupperådsmødet er foruden formalia også der, hvor forældre, ledere og spejdere kan genleve minder fra året der gik, lave aktiviteter sammen og planlægger nye udfordringer for den kommende tid. Læs mere om grupperådsmødet hér...

 

Hvilken type møde vil I Have?

Her får du forslag til tre forskellige typer grupperådsmøde. Vælg det, som passer bedst til jeres gruppe i år. 

  1. I kan holde et kort formelt møde, hvor I blot sikrer at komme igennem de formalia som korpsets love angiver.
  2. I kan gøre det formelle møde mere levende ved fx at præsentere gruppens beretning som/med et diasshow eller en video. 
  3. I kan lægge aktiviteter for spejdere og forældre ind i mødet, så det bliver et arrangement, som styrker gruppens fællesskab.

Der er fordele og ulemper ved alle tre mødeformer, så det handler om jeres behov og energi. Hvis forældre og ledere i gruppen ikke kender hinanden særlig godt, er mødet en oplagt muligt for at styrke fællesskabet.

Har gruppen derimod en masse andre arrangementer, kan I med fordel blot holde det korte formelle møde og koncentrere jeres energi om andre aktiviteter.

Mødetype nummer 2 vil være en fin mellemvej for rigtig mange grupper.


 

Gode råd

  • Informer grundigt før mødet om hvad der skal ske, for det skaber større engagement og lyst til at deltage. 
  • Arbejd for, at der er interesserede kandidater til de åbne poster før mødet.

I boksen "HENT" øverst til højre kan I finde nogle tjeklister til brug før, under og efter grupperådsmødet!

Læs mere om formalia og værktøjer til grupperådsmødet på DDS' hjemmeside: http://dds.dk/gruppeliv/gruppeledelse/grupperaadsmoede