
Sydhav Division

Sydhav Division
Sydhav Divisionen blev startet i 1918, som en drengedivision.
I 1973 blev den gamle pigedivision slået sammen med drengedivisionen til - SYDHAV DIVISION.
Divisionen dækker Lolland og Falster og tæller i 2011, 12 grupper hos:
Nakskov Spejderne – Højreby Gruppe (Søllested) – RødbySpejderne, Kong Ring Gruppe - Fejø gruppe - Aztekerne (Holeby) – Maribo Spejderne – Sakskøbing Spejderne – Nykøbing F. Spejderne – Guldborsund Spejderne – Storstrøm Gruppe (Omkring Vedby/Orehoved) – Nørre Alslev Spejderne – Ellehammer Spejderne.
Divisionens medlemstal er pr. 1/5 2011 ca. 480 spejdere og ledere.
Divisionen ejer hytten og lejrpladsen: Kråruplund ved Hunseby Strand. – Denne hytte udlejes til divisionens grupper, men også mange lejrskoler, daginstitutioner m.fl. bruger flittigt Kråruplund.
Pr. 1. september 2011 er Sydhav Division også ejer af grunden og spejderhuset i Stubbekøbing, beliggende Ringgårdsstræde 15, 4850 Stubbekøbing. Spejdergrupper i Sydhav Division kan leje huset og grunden for en weekend, og det er et oplagt sted til gruppeture, weekendture o. lign.
Divisionen har sit eget blad "Flaskeposten", der udkommer 1 gang årligt, i forbindelse med divisionsrådsmødet, til alle divisionsrådsmedlemmer.
Divisionen afholder 4-5 fællesledermøder årligt, hvor alle grene holder møde samme sted.
I forbindelse med divisionens "fødselsdag" har der siden 1968 hvert 10. år været afholdt "Vipporette" for alle divisionens grupper samt gæster fra ind- og udland.
Den sidste "Vipporette" blev afholdt i 2008 ved Næsby Strand på Lolland.